Indlæg

Viser indlæg fra januar, 2017

Uge 4: Demis Roussos - Man of the world

Billede
Ugens album - uge 4



Demis Roussos: Man of the world
Phonogram 1980

Det er slet ikke skidt at blive ældre. Jeg kan stå ved mine følelser og min smag, fordi omgivelserne i højere grad accepterer, at ældre mænd er lidt mærkelige, og fordi jeg bliver en smule mere ligeglad med, hvad andre måtte mene om den sag. Så jeg vover at lovprise dette album med den store græker - vel vidende, at visse selvbestaltede feinschmeckere vil anklage mig for dårlig eller ligefrem manglende smag.

Demis Roussos har beklageligvis fået et prædikat blandt visse musikforbrugere, der matcher lunken Retsina og græske guder i plastkeramik.

Det er ærgerligt, og det vidner også om en ret fordomsfuld tilgang til musik. Der er ingen tvivl om, at der er solgt mange kasettebånd med Demis Roussos fra tankstationer og i tyske grænsebutikker. Der er heller ingen tvivl om, at hans spraglede påklædning og høje stemme kan opfattes som symbol på alt det værste ved 1970'erne. "Det syngende telt" eller "King of …

Uge 3: Tue West - Der er ingen der venter på os

Billede
Ugens album - uge 3



Tue West: Der er ingen der venter på os
Target 2016

Jeg husker øjeblikke fra sommeren 2004. Min kæreste (der senere skulle blive min kone) og jeg havde købt hus sammen. Vi havde kun været kærester i halvandet år, men vi vidste, det ville holde. Vi ville skabe vores egen familie. I et hus med plads til børn.

Der var ingen børn endnu, og vi var et smut på Smuk Fest i Skanderborg en enkelt dag i højt solskin. Jeg havde fået tiltusket mig et par gratis dagbilletter. Jeg husker ikke, hvad vi hørte på festivalen, men jeg kan huske, vi hørte Tue West i radioen, da vi kørte hjem til tapetruller, maling og Polyfilla. Han havde udsendt sit debutalbum i oktober året før, og sommeren 2004 vil jeg for altid forbinde med hittet "En sang om kærlighed". Der var en sorgløshed over det nummer og den tid. Det er fantastisk at få børn, men det er også betagende at tænke tilbage på tiden før. Den man var, og det man drømte om.

Der er en god håndfuld plader og en god håndfuld s…

Uge 2: Alex Campbell - Det er godt at se dig

Billede
Ugens album - uge 2



Alex Campbell: Det Er Godt At Se Dig
Stuk 1979

Min kone er ikke så glad for tolvstrengede guitarer og mundharmonikaer. Der er noget i lyden, der prikker til hendes tilløb til tinnitus. Det giver os et lille problem med musikken i hjemmet, fordi de to instrumenter jo af og til dukker op i folkgenren - en genre, der er en ret væsentlig del af min musikalske opvækst og opdragelse.

Jeg er bevidst om, at jeg primært bør lytte til Alex Campbell, når jeg er alene. Det er fint nok, for Alex er så meget en genklang af min opvækst, at det gør ondt i min blufærdighed, hvis nogen vrænger på næsen af det.

Min far var journalist og musikanmelder, og han faldt pladask for den folktradition, der opstod i Vendsyssel i begyndelsen af 1970'erne. Det var centreret omkring Palle Juuls studier, Quali Sound og senere Stuk Ranch på Sønderholm Hedevej ved Nibe, og festivalen i Skagen, der dengang hed Skagen Visefestival. Min far drog på festival og skrev en del om De Gyldne Løver, Jens …

Uge 1: Elvis Presley - Today

Billede
Ugens album - uge 1



Elvis Presley: Today
RCA 1975

Min far var dedikeret Elvis-fan. Dedikeret i den forstand, at han tydeligvis opfattede Elvis som en form for sjælebror, han instinktivt forstod. Da den horsensianske virksomhed Hede Nielsen i 1958 trykte de første Elvis-singler til det danske marked, var min far 15 år. Teenagetiden blev tilført et ukendt og dragende temperament med Jailhouse Rock, Heartbreak Hotel og hvad der ellers fulgte. I 1960'erne passede Elvis bedre til min fars liv end boybandet Beatles. Og da Beatles blev psykedeliske og rejste til Indien, blev min far far for første gang. Min storebror kom i 1968, da Elvis havde sit comebackshow. "Jeg syntes, at Elvis forblev tro mod ungdommen, mens Beatles blev for højrøvede", plejede han at sige. Sandheden var nok snarere, at mens Beatles i deres sidste år knoklede på for at fastholde en position som eksperimenterende og progressive, fulgte Elvis bare naturligt med sin egen livsudvikling og sang, hvad der passed…