Indlæg

Viser indlæg fra juni, 2017

Uge 23: Knud Lindhard - Can't Get Rid of Rock 'n' Roll

Billede
Lyden af HorsensKnud Lindhard har altid været her - og er her heldigvis stadig.
Jeg købte den ny cd med Knud Lindhard på udgivelsesdagen, og fem timer senere var den væk. Det tog ham tyve år at få den færdig, og det tog mig fem timer at smide den væk. Den er formentlig røget ud af jakkelommen et sted på Bjerrevej eller Høegh Guldbergs Gade, da jeg oksede hjem på havelågen med anden musik i ørerne. 
Jeg nåede i det mindste at høre den nogle gange på arbejde. Måske er det bare en af de cd'er, jeg skulle købe to gange. Måske er der en højere mening med det. Jeg købte en ny dagen efter hos min musikpusher i Borgergade. Der var ikke rigtig nogen vej udenom.
Knud Lindhard er lyden af min hjemby, Horsens

Uge 22: Nils Poulsen & Combo 73 - "I en bedre verden"

Billede
Old school på den fede måde ... Sådan noget musik laver de da ikke mere - jo heldigvis …
Nils Poulsen & Combo 73 dukkede pludselig op i mit Facebookfeed med videoen til singlen ”Høj Himmel”. Det er sjældent, jeg falder for ny musik i ét hug. Som regel kræver det flere tilløb. Men her vidste jeg bare instinktivt, at den plade skulle jeg have. Måske var det tekstens lidt skæve hyldest til sommeren, måske var det den skønne old school-instrumentering med Hammond B3 og bassen, der lige får lidt ekstra volumen, da den laver et fill.
Jeg anede ikke noget om Nils Poulsen, men lidt googleri ledte mig på sporet af et par plader, han havde lavet i 90’erne. Dengang skrev han på engelsk, og jeg fik hentet Billy Cross-producerede ”Return From Zombie Beach” fra 1992 hjem via Discogs. Et album, der mindede mig en del om de plader Steve Earle lavede på samme tid. Ikke plagiat – men i den samme tradition. På Gaffa kunne jeg læse mig frem til, at han havde lavet en kritikerrost opfølger i 1999, st…