Opslag

Viser opslag fra februar, 2015

Jagten på det trygge liv

Billede
Jeg forstår egentlig godt arbejdsløse, ensomme mænd uden mål i livet, der onanerer dagene væk. De mangler forløsning. De mangler at føle, at de kan noget. Når arbejdsløshedens ydmygelser endnu ikke har frataget dem evnen til en rejsning, er der trods alt noget, de stadig kan. Jeg har det ikke så godt med at sidde i bar røv foran den computer, min datter bruger til at spille Roblox på, så jeg tuder lidt i stedet. Det kan give den samme forløsning, men skamfuldheden udebliver. ”Rigtige mænd tuder ikke”, siges det. Rigtig dumme mænd tuder ikke, siger jeg. Det er simpelthen for dumt ikke at tude lidt, når livets vej byder på bump, der er ved at tage livet af køretøjets støddæmpere. Luk dog for fanden lidt saltvand ud af de øjne, når trykket bliver for stort indeni. Så slipper du også for at blive pornoafhængig volds- eller knudemand. Du behøver jo ikke at hulke, vel? Du behøver ikke lave et teaterstykke ud af det. Du kan gøre det diskret, eller når du er alene. Et par dråber kan