Det jomfruelige sommerland
”Och det här är nog så nära, himlen som vi kommer nå …” Sommerferier har en særlig plads i hukommelsen og hjertet. Det er i sommerferien, at far, mor og børn bliver en enhed. Uden de forstyrrende, intimiderende blikke, meninger, ægte og indbildte forventninger fra arbejde, skole, naboer, familie, venner og den øvrige hjemstavn. Der er bare os. Jeg holder meget af traditioner, og jeg har let til nostalgi i den oprindelige græske sammentrækning af hjemrejse (nostos) og smerte (algos). Gensynet med alt det kendte skaber minder og nærende melankoli. Jeg kan lide at betræde kendte stier. Pille i sår og navle. Men nogle gange er det svært at få nostalgien til at passe med virkeligheden, uanset hvor meget romantisk fernis, man smører brillerne ind i. Min barndoms ferier var i Tversted, nord for Hirtshals. Det var en dagsrejse dengang, før Jylland blev plastret til med motorveje. Mor smurte sandwich og hældte kaffe på kanden, så vi kunne strække ben i Rold Skov. Vi sad på