Tjek på sagerne
Hvad er det mon ved biler, der gør mine valg så følelsesbetonede? For jeg har ved Gud aldrig været fornuftig i mine bilvalg. Jeg har aldrig valgt bil efter store tilfredshedsundersøgelser, afskrivning, benzinøkonomi eller værkstedsstatistikker. Jeg skriver det ikke, fordi jeg opfatter det som særlig ædelt, for jeg vil slet ikke hænge fast i den lidt selvhævdende kliche, at jeg sandelig vælger med hjertet frem for hjernen. Jeg er måske nok forelsket i tanken om at køre Fiat eller andet italiensk, men det var ikke en sanseløs forelskelse i Cinquecento'en, Tempra'en, Marea'en, Multipla'en eller Stilo'en, der fik mig til at vælge, som jeg gjorde. Det var måske mere tanken om at køre Fiat end det var de enkelte modeller, jeg var forelsket i. Jeg drømte altid om de modeller, jeg alligevel ikke havde råd til: Croma, Coupé eller de store Alfaer eller Lanciaer. Jeg drømmer egentlig stadig om en 164 Super V6 i racing green. Jovist, den lille skriggule Cinqu