Et bløddyrs bekendelser

En melankolsk skandinav fik et skud livsvitaminer i Syditalien. Der er mange glæder ved at have børn, men der er én, der slår de øvrige. En, der får mareridt i kassekøer, nætter med syge børn, ventetider ved vagtlægen, kuglepenstegninger på sofaen - ja selv ødelagte pickupper på grammofonen - til at blive de rene ligegyldigheder. Det er følelsen, når du kommer vandrende ud af udlandsterminalen i lufthavnen efter at have været væk fra dem i kortere eller længere tid, og de kommer dig løbende i møde med armene klar til kram. Det varer kun få øjeblikke, men det er alt værd. Jeg har ikke prøvet det så tit. Jeg er ikke videre berejst. Jeg er ikke stolt af det, men antallet af fly-takeoffs i mit 44-årige liv kunne indtil for ganske nylig  stadig tælles på to hænder. Nu er det blevet til hele tolv gange. Tolv  gange, hvor jeg har siddet i et fly og mærket den sære blanding af fascination og dødsangst, når jetmotorerne banker de mange tons stål og aluminium op i luften, mens m