En bevægende tur i den indre biograf
Carsten Islington havde medbragt ungdommens stormfulde forelskelse Beatrice, junkien Simon og katten Johnny til en aften med Storytelling på La Vie. Det blev en bevægende filmoplevelse af de sjældne. Det er næste tyve år siden, jeg har oplevet Carsten Islington sidst. Lysten til at høre ham igen har fulgt mig i alle årene, men muligheden havde bare ikke lige budt sig, når jeg nu i de mellemliggende år er blevet småbørnsfar med smag for sofaens bløde aftryk. Men da han gæstede min stamcafé, La Vie , måtte jeg af sted. Den lille café i Horsens kan normalt rumme omkring fjorten siddende gæster og lidt flere, når bordene fjernes. Det er den ultimative ramme for storytelling. Varmt og intimt – næsten som at være inviteret hjem i historiefortællerens egen stue. Highlanderen Han stod der, så ud og lød fuldstændig, som jeg huskede ham. Han må jo være blevet tyve år ældre, men det var ikke lige til at se eller høre. Han lignede stadig en venlig højskolelærer med glimtet i ø