Opslag

Viser opslag fra juni, 2018

Hustleren og heptomaderne

Billede
Carsten Islington leverede en humoristisk og tindrende ærlig fortælling om kærlighed, hustleri, liderlighed og livets knubs, da han atter gæstede Café La Vie i Horsens. Han ankommer få minutter før showstart i et par bukser, der sikkert kunne have gjort Franz Beckerlee misundelig i midten af 70’erne: Det amerikanske stars and stripes i jeansudgaven. Hans entré matcher dog ikke buksernes larmende udtryk, for der er tale om et par reservebukser, den 64-årige storyteller modvilligt måtte iføre sig på Fyn, da hans hårdt prøvede Toyota Hilux brød sammen og afsatte et aftryk af dieselolie på de mørke, diskrete jeans, der skulle have været aftenens sceneoutfit. ”Det er ikke med min gode vilje, jeg har dem på”, forsikrer Carsten, mens han tydeligvis morer sig over, at livets tilfældigheder atter spillede ham et puds. Så i dag skal han optræde i et par kiksede bukser. Bukserne er samtidig et vidnesbyrd om Carstens rock ’n’ roll- og arbejdsmand-attitude: ”Jeg kommer altid, uanset om