Opslag

Viser opslag fra marts, 2019

Vals i mol: Søde stik i hjertet og musikalske kram fra Bull & Hjorth

Billede
Vals i mol: Søde stik i hjertet og musikalske kram fra Bull & Hjorth Makkerparret Gorm Bull og Palle Hjorth har med ”Alt er nu” skabt et bevægende album med 17 nedslag i livets forbistrede rod af melankoli og lykke. Lad mig til en begyndelse være helt ærlig: Jeg småtudede mig igennem det meste af første gennemlytning af ”Alt er nu”, mens forårssolen bragede ned fra en skyfri himmel udenfor, og de første skud på bøgehækken kunne anes uden for mit køkkenvindue. Albummet står på en sokkel af enkel og smagfuld, musikalsk skønhed, og skønt flere af sangene har glade budskaber, er der en underliggende tristesse, der rammer i hjertet. Det er ikke klynk; det er nærmere en resigneret sorgfuldhed i Gorms stemme og sangenes instrumentering. Her er ingen vrælende guitarsoli eller rock 'n' roll. ”Vejen frem er tit tilbage” drives frem af et cool bas-groove og afsluttes med elegant saxofon og legende tangentvirtuositet. Men selv det nummer, der med sine knap seks minut

Martin Høybye: The Hourglass Sessions

Billede
Martin Høybye har med "The Hourglass Sessions" lavet 11 fine sange om tid, set i en midaldrende familiefars perspektiv.  Tid: Weekenden pissede af sted. 117 ting at gøre, men jeg endte med at sidde apatisk og scrolle rundt på Facebook, som jeg plejer. Måske er jeg doven, eller måske er jeg rastløs. Jeg kan ikke helt finde ud af det. Tid: Det er ikke videre let at finde tid og rum til at høre ny musik. Det kræver ro, og den slags er i restordre for en 46-årig familiefar med tre børn. Jeg har et anlæg til den syssel nede i den store stue. Lidt sammenskrab fra det meste af mit liv. En arvet grammofon, en forstærker fra min svoger, en brugt cd-afspiller og et par højtalere, jeg købte i min gymnasietid. Basmembranen på den højre er mørnet igennem, så for dybe toner får det hele til at runge og skratte. Men det går, hvis det ikke bliver for højt. Mine tre børn hænger ud i sofaerne af og til. Men lørdag var der mulighed for at nærlytte Martin Høybyes seneste album,