Livet udenfor nyhedsstrømmen
Jeg har valgt at skrue ned for min tilstedeværelse på de sociale medier. Er der mon et liv uden trafikulykker i Missouri og søde hundehvalpe? Det er jeg ved at finde ud af. Jeg kan kortvarigt miste troen på det gode i mennesket. Heldigvis er det kortvarigt. Jeg besinder mig hurtigt igen, for de øjeblikke, det varer, er ubærlige. Fyret på det oprørte, mørke hav forsvinder af syne. Det er ikke så tit, det sker. Sidst var den 11. september 2001 om aftenen, hvor jeg efter udført dont hos posten loggede på en internetforbindelse på min arbejdsleders kontor. Mørket havde sænket sig over byen, og jeg sad i det sidste oplyste kontor på posthuset og kiggede nyhedssiderne igennem. Jeg havde kørt rundt med pakker hele eftermiddagen og en del af aftenen og lyttet med vantro til bulletinerne fra New York. Nogle af øjenvidneskildringerne gav vand i øjnene. Den ene halvdel af hjernen ville ikke acceptere sandheden af det, jeg hørte, mens den rationelle del af hjernen overbeviste mig o