Hvorfor skal jeg hele tiden sige nej?
Avisabonnementer, hjælp til de katastroferamte, telefonabonnementer, elektricitet, forsikringer? Der er meget at tage stilling til, når telefonen ringer, eller når man blot spadserer i sine egne tanker på hovedgaden. Jeg stod midt i at røre fars til fiskefrikadeller, da telefonen ringede. Jeg skævede til telefonen for at se, om det var nødvendigt at vaske hænder, så telefonen ikke kom til at lugte som en fiskemelsfabrik. Jeg besvarer stort set aldrig hemmelige numre, fordi det altid er analyseinstitutter eller abonnementssælgere. De skal hverken analysere mig eller sælge mig noget, når jeg står midt i fiskefarsen. Men denne gang stod der et nummer i displayet, og jeg hastede med at få fingrene rene, så jeg kunne ”swippe” uden fiskeodør. ”Det er Thomas” ”Hej, jeg ringer fra Røde Kors, og du har …” ”Jeg har ikke tid nu, så jeg afbryder …” Jeg tog telefonen fra øret og fandt afbryderknappen. Nåede lige at høre den venlige kvindestemme udbryde noget, der lød lettere forbavset