Et bløddyrs bekendelser

Mads Toghøj søger tilbage til rødderne på en fin hyldest til Skagen og folkemusikken, der var stor på de kanter i 70'erne og 80'erne. Vendsyssel har en særlig plads i min bevidsthed. Min far var så begejstret for landsdelen, at han søgte om statsborgerskab hos borgmesteren i Skagen. Det grinte vi en del af den sommer. For en østjyde som mig er Vendsyssel barndommens land. Alle min barndoms ferier blev holdt i det samme sommerhus i Tversted. Paradisdalen 25. 300 meter fra havet og en kort cykeltur over klitheden fra det blå ishus. Duften af hybenroser, skarpe marehalm mod nøgne ben, den bitre og søde smag af sortbær og den brummende lyd af det skønne, skræmmende hav bag klitterne sidder stadig i mig, når jeg sidder her på kontoret i det østjyske en vandkold novemberdag. Det er den slags, der får mig til at sidde og google sommerhuse i Tversted, selvom jeg ikke har en krone, der står sommerhus eller ferie på. Drømme er som bekendt toldfri. Musikken, ej at forglemme

Hverdagens Helte, Laura Mo, Sonja Hald, Telestjernen og Ulvetimen har fundet sammen i musikkollektivet Keminova Cowboys. Det er der blevet en plade ud af, som kan gå hen og blive en lille milepæl. Tider vender nogle gange tilbage, når livets pendul passerer sin grundstilling. Heldigvis.  Jeg voksede op i 70'erne og 80'erne med den nordjyske folkemusik fra De Gyldne Løver, Niels Hausgaard og Fisker Thomas på grammofonen, fordi min far, der var journalist, skrev om og kendte dem. Musikken, kulturen og de tilhørende anekdoter har sat et uudsletteligt spor i mig. Så da jeg skulle finde et emne til min bachelor på Journalisthøjskolen, smed jeg mulige Cavlingemner som fedmeoperationer og patientsikkerhed overbord for mindernes skyld. Jeg skrev om musikken fra Vendsyssel og besøgte studiet, hvor magien fandt sted for 40 år siden. Min far var død ti år før mit bachelorprojekt, og jeg ville vel bare finde hjem. Lade en ring sluttes om man vil. Der er noget ved den