Uge 22: Nils Poulsen & Combo 73 - "I en bedre verden"


Old school på den fede måde ...

Sådan noget musik laver de da ikke mere - jo heldigvis …

Nils Poulsen & Combo 73 dukkede pludselig op i mit Facebookfeed med videoen til singlen ”Høj Himmel”. Det er sjældent, jeg falder for ny musik i ét hug. Som regel kræver det flere tilløb. Men her vidste jeg bare instinktivt, at den plade skulle jeg have. Måske var det tekstens lidt skæve hyldest til sommeren, måske var det den skønne old school-instrumentering med Hammond B3 og bassen, der lige får lidt ekstra volumen, da den laver et fill.

Jeg anede ikke noget om Nils Poulsen, men lidt googleri ledte mig på sporet af et par plader, han havde lavet i 90’erne. Dengang skrev han på engelsk, og jeg fik hentet Billy Cross-producerede ”Return From Zombie Beach” fra 1992 hjem via Discogs. Et album, der mindede mig en del om de plader Steve Earle lavede på samme tid. Ikke plagiat – men i den samme tradition. På Gaffa kunne jeg læse mig frem til, at han havde lavet en kritikerrost opfølger i 1999, stadig på engelsk.

Hvad han har beskæftiget sig med i de mellemliggende år, aner jeg ikke, men det virker som et comeback, når han her i 2017 dukker op med en dansksproget plade. Så forventningerne til det nye album, ”I en bedre verden”, var høje.  

Pladen blev bestilt med virkelig old school-tillid som ekstra gevinst. Jeg skulle sende en sms til Nils med min adresse. Og så skulle jeg sende 100 kroner den anden vej pr. mobilepay, når pladen ankom. Den slags bliver man da helt glad af. Der er så rigeligt med mistro i verden og pengebegær. 100 kroner for ti splinternye sange på en cd? Det er jo et røverkøb.

Omfanget af røverkøbet blev først for alvor kendt, da cd’en ankom. Det viste sig, at Combo 73 dækker over fine musikere som Dan Hemmer på Hammond B3 og Assi Roar på bas. De andre er også fine, men dem kendte jeg ikke før.

Heldigvis lovede singlen ikke noget, som pladen ikke kan holde. Stilen holder hele vejen igennem. Det er god, solid sangskrivning med noget på hjerte, og det er et yderst velspillende band, der uden nøkker får skibet sikkert i havn.  En hurtig, effektiv Stratocaster-solo uden alt for mange dikkedarer er altid kærkommen. Det funker jo. Det swinger fedt, og det klæder Nils Poulsens ukomplicerede, fine tekster formidabelt. Dan Hemmers formidable Hammond svøber sangene ind i ren vellyd.  

Sådan noget musik laver de da ikke mere? Jo, heldigvis. Det er musik, der minder mig om både tidlig CV Jørgensen, Stig Møller, Steppeulvene – og ”Ingen steder fra” kunne være en fin ballade på en Love Shop-plade.    

Enhver plade bør jo have en vals, og "Det vandrende træ" runder pladen fint af på Dylansk manér og med Lone Selmer på smuk, supplerende vokal.

Du kan følge med på Nils Poulsen & Combo 73's Facebook-side.



Se også videoen på Facebook til "Ved Klinten" via dette link.





   

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Vi er alle sammen fremmede, men jeg har hjemme her

Billede
Af Thomas la Cour -   Fotos: Thomas la Cour og Agnes Eeg la Cour Et smut ned ad mindernes boulevard med Kim Larsen og Gorm Bull “Det er noget, jeg skal skrive om”.  Hastig onsdag. Min 13-årige datter Agnes måtte afbryde sin guitarundervisning før tid, hvis vi skulle nå toget til Vejle. Vi gik ilmarch mod banegården. “Du må ikke gå så hurtigt”, stønnede hun, mens hun løb, så jeg måtte sætte marchtempoet op for at følge med.   Jeg skriver med min kæreste per sms dagen igennem. Vi ses ikke på daglig basis, så vi er i løbende kontakt om stort og småt. Jeg skrev:   “Jeg er på vej til koncert med Agnes. Når hun er færdig til guitar”.    “Hvad skal I høre?”  “Gorm synger Larsen. Kim Larsen fortolkninger.”   Og hastigt efter kom mit appendiks:   “Det er noget, jeg skal skrive om”   Jeg havde kaldt det “fortolkninger”, for jeg ville ikke have, at nogen som helst skulle tro, vi var på vej til en omgang halvlunken nostalgisk kopi med en eller anden gut i ulden flatcap, bandana om halsen og tilstr
Læs mere

Min crooner på Samsø

Billede
(foto: Johnny Stage) CS Nielsen: Better Times   CS Nielsens nye album "Better Times" har nærmest kørt på repeat på min grammofon i det meste af december og ind i januar. Håbet om bedre tider er der altid brug for - ikke mindst lige nu. I sommeren 2001 fik mine forældre den indskydelse, at de ville holde sommerferie på Samsø. De lejede et sommerhus ved Vesterløkken en uges tid, og jeg var meget velkommen til at tage med. Højt ønsket, tilmed.   Jeg forelskede mig i øen, som jeg trods adresse i det østjyske aldrig havde besøgt før. Der er noget ved øer, som fastlandet ikke har. En særlig ro. Hvis du skulle få udlængsel, må du hellere tjekke med færgetiderne. Det giver ikke den store mening at have voldsomt travlt, så selv en sort, leaset Audi holder afstand til min bagerste kofanger. De små, krogede veje, de mange vejboder med spidskål, gulerødder, radiser og kartofler. Hver eneste forsommer har jeg købt et spidskål og dampet det med smør i håbet om, at det vil smage fuldstænd
Læs mere

Uge 7: Bjørn Fjæstad - Du kender intet til mig

Billede
Ugens album - uge 7 Bjørn Fjæstad: Du kender intet til mig Freelas/Fjæstad 2016 Visse plader tager tid at blive lukket ind i. Man skal gøre sig fortjent til dem. Når det så lykkes, er det til gengæld en nærmest livsbekræftende oplevelse - at det, man ikke forstod så meget af for få uger siden, pludselig virker som ren logik. Når forståelsen af musikken går fra et teoretisk til et instinktivt niveau. Det er næsten som at forstå et nyt sprog. Sådan en skive er Bjørn Fjæstads solodebut for mig. Men jeg er også et dovent vanedyr. Det bliver man let, når huset er fyldt med rumsterende unger og evige afbrydelser. Det er svært at fordybe sig, sådan for alvor. Jeg har ikke magtet at læse en hel bog i årevis. Når det gælder musik, vælger jeg som oftest det, der virker. Det, jeg kender. Jeg ved, at David Bowie var et geni, og en dag skal jeg dybere ned end hans FM-venlige hits. Jeg var tæt på med Lazarus, men titelnummeret fra Blackstar krævede for meget. Til gengæld er det nemmere at
Læs mere