Kvaliteten af vores lidelse

Foto: M Gregersen Photography

Morten Bennets album, BØN, fortjener et langt større publikum end der er lagt op til. Albummet har kvaliteterne til at blive et gedigent og fortjent rygstød til den østjyske singersongwriter.  

Hvis Morten Bennets nye album BØN kunne koges ned til et enkelt Facebook-opslag, ville det uden tvivl blive honoreret med masser af omsorgs-emojis. Det ville ikke være retfærdigt. Jeg har et anstrengt forhold til den emoji, som dukkede op midt i den ulidelige Coronatid. Man har siden ikke kunnet dele nogen lidelse på Facebook uden at modtage overbærende virtuelle kram, klap på hovedet og varme omslag af fremmede mennesker. Selvom livet er fyldt med lidelse, og selvom lidelsen af og til er noget af det eneste, vi mennesker for alvor har til fælles. Selvom selve delingen af lidelsen dermed kan virke livsbekræftende for såvel afsender som modtager. Selvom overskuddet til at dele lidelsen burde signalere, at man skam er kommet videre.  

Det er heldigvis anderledes at skrive sange. Musikken er et sted, hvor lidelse deles i rigt mål. Som Tom Waits sagde: “The world is a hellish place, and bad writing is destroying the quality of our suffering. It cheapens and degrades the human experience, when it should inspire and elevate.” 

Morten Bennets sange er heldigvis alt andet end “bad writing”. 

En tilskuer ved albummets releasefest bedyrede ganske vist til sin sidemand, at Morten Bennet havde skrevet sangene til BØN som terapi. Det kan meget vel være, men det er alt andet end våde, krøllede Kleenex, der kommer ud af højtalerne.  

“Alt, hvad vi tog, 

Alt, hvad vi gav, 

Kommer tilbage 

Den allersidste dag. 

 

Det er et indsigtsfuldt album med et væld af tomhed, tristesse, fortrydelse, sårbarhed, håb og livskraft. En plade om opbrud. Det, man traditionelt kategoriserer som en skilsmisseplade. Ligesom Lundells Den Vassa Eggen, Dylans Blood on the Tracks, Joni Mitchells Blue og Peter Sommers Alt Forladt.  

Releasekoncerten i Aarhus, medio oktober

Det er den bedste dansksprogede plade, jeg har hørt i meget lang tid. Den burde få en pris, en stor anerkendelse, men jeg kan frygte, at Morten Bennets selvironiske distance til egne kunstneriske evner lader den glide ud på glemslens hav. Jeg kan f.eks. ikke umiddelbart finde nogen steder på nettet, hvor vinyltrykket kan købes. Og det er simpelthen ikke værdigt at skulle indtage så personligt et værk på mediet for lette kalorier, Spotify. Det var efter sigende også efter lidt pres fra en af de medvirkende musikere, at albummet kom fra computerens harddisc til vinylplade og streamingtjenester.  

“Nu kender vi det sug, det gi’r i maven 

Når man falder uden at drømme, 

Når man kaster sig ud uden at tro, man kan flyve 

Som en fugl.”   

Det er ikke Morten Bennets første plade. Tilbage i 2006 udgav han pladen med den selvironiske titel “Narcissus Fishing”, hvor han også i et interview med Horsens Folkeblad udtalte (ifølge undertegnedes svage hukommelse), at han havde gravet godt og grundigt i navlefnulleret, da han skulle skrive de 11 engelsksprogede sange. Ja, sådan er kunst jo, Morten Bennet. Det er kunstens præmis at rode rundt i navlen, som du beskrev det. Bare det ikke bliver uvedkommende for andre, hvad du finder. Din sangskrivning er alt andet end uvedkommende, så du behøver ikke være så vittig omkring dine opdagelser dernede.  

“Om lidt er det hele støv 

Om lidt er det hele støv.”   

 

BØN har kørt på repeat en del gange i min stue. Det er perfektionistisk folkproduktion med kant og masser af nuancer. Det er et hold stærke musikere, han har i ryggen. Thyge Søndergaard Van Dassens violin, Maria Malmøs andenstemme, Uffe Ipsens kontrabas, Kasper Søderlunds akustiske og elektriske strenge samt Jesper Folke Olsens harmonika og produktion giver sangene et smukt rum at være i. Jeg kunne personligt godt have brugt en grædende hardangerfele på en sang eller to, hvis mit folkhjerte skulle mættes helt, men melodica, lap steel, banjo, violin og Morten Bennets eget fine guitarspil yder produktion og sange fuld retfærdighed.     

“Her var lydløst, 

Og murene stod, som de sku’. 

Nu er her larmende stille, 

alt er gået itu. 

Her er underlige dufte, 

der ikke var her, før 

du kom uanmeldt brasende 

ind ad min dør.” 

 

Det kan sagtens blive meget monotont, når en midaldrende, trist mand med en guitar begynder at udtrykke sine følelser i en nøgen produktion. Men der er smuk variation pladen igennem. Både i lyrikken, melodierne og arrangementerne. Selv Mortens sang går fra det pæne og skolede på valsen “Sådan her” over den næsten Tom Waits-agtige, mørke “Engang” til den hjerteskærende, nærmest hulkende, “Hvis du forlader mig nu”. Releasekoncerten afslørede i øvrigt, at hans stemme er endnu stærkere live end på pladen.  

“Vi tager gamle  

billeder ned 

Lapper hullerne, 

hvor de sad” 

 

Sangene byder også på en god portion variation. Fra “Landet ligger frit”, der dufter af lige dele Folkeklubben og Niels Skousen, over “Evigt ejes”, der i sit anslag minder om salmedigtning til “Kommer du”, der i verset minder en del om en berømt, blå regnjakke af Leonard Cohen.  

Sidstnævnte kommer i øvrigt i hu, når man bjergtages af kombinationen af holdbar lyrik og virkelig fine melodier. Det er forholdsvis sjældent, at man støder på danske sange, som man både kan finde stor glæde ved at recitere og nynne.  

Lyrikken er poetisk, smuk og grum. Her er både afrevne lemmer, der ligger og flyder, livsløst kød på en strand og afsjælede knogler i jorden. Når to mennesker forlader hinanden, kan det blive en kamp for mental overlevelse. Alt det, man drømte om og næsten tog for givet, er pludselig dødt.    

“Jeg troede engang, vi sku’ ligge her 

Når vores kød var faldet af 

Når tiden var inde, sku’ I lægge vores børn 

Og deres børn, lag på lag” 

 

Nu har Morten Bennet udgivet to plader med 16 års mellemrum. Man kan karakterisere dem begge som skilsmisseplader. Den ene på engelsk og den anden på dansk. Det er lidt usædvanlig produktion, og der er ingen tvivl om, at de tunge, personlige følelser inspirerer den fine sangskriver. Det vil dog være virkelig fint, hvis han kan finde inspiration i andet end kærlighedssmerte - og så må der gerne gå mindre end 16 år før næste skive. 

   

Morten Bennet: BØN, udenfor selskab, vinylpresning: Nordsø Records 

Højdepunkter: “Imorgen kaster vi os ud igen”, “Hvis du forlader mig nu”, “Alt hvad vi tog” og “Han troede engang”.