Vi er alle sammen fremmede, men jeg har hjemme her
Af Thomas la Cour - Fotos: Thomas la Cour og Agnes Eeg la Cour Et smut ned ad mindernes boulevard med Kim Larsen og Gorm Bull “Det er noget, jeg skal skrive om”. Hastig onsdag. Min 13-årige datter Agnes måtte afbryde sin guitarundervisning før tid, hvis vi skulle nå toget til Vejle. Vi gik ilmarch mod banegården. “Du må ikke gå så hurtigt”, stønnede hun, mens hun løb, så jeg måtte sætte marchtempoet op for at følge med. Jeg skriver med min kæreste per sms dagen igennem. Vi ses ikke på daglig basis, så vi er i løbende kontakt om stort og småt. Jeg skrev: “Jeg er på vej til koncert med Agnes. Når hun er færdig til guitar”. “Hvad skal I høre?” “Gorm synger Larsen. Kim Larsen fortolkninger.” Og hastigt efter kom mit appendiks: “Det er noget, jeg skal skrive om” Jeg havde kaldt det “fortolkninger”, for jeg ville ikke have, at nogen som helst skulle tro, vi var på vej til en omgang halvlunken nostalgisk kopi med en eller anden gut i ulden flatcap, bandana om halsen og tilstr
