Feminimsen

Feminimsen former vores liv. Feminimsen? Kan han ikke stave? Jo, det kan han godt. Feminimsen er mit eget, hjemmelavede ord. En sammentrækning af "feminismen" og "fimsen".

Kan du fornemme, hvor jeg er på vej hen? Er jeg en chauvinist på jagt efter øretæver? Ingenlunde. Feminimsen er drevet frem af både kvinder og mænd. Den er en ånd i tiden. Den drejer sig ikke om kampen for kvindernes egentlige ligestilling; det er i højere grad en kamp for feminismens åndelige overherredømme. Feminimsen er ikke en kamp for rettigheder; feminimsen er snarere en kastration af den maskuline kraft i både kvinder og mænd. Det maskuline skal opfattes med skamfuldhed. Vreden, det dyriske, det primitive, det farlige - selve urkraften er noget, vi bør skamme os over. Det feminine er det velovervejede, det rationelle og skabende, det maskuline er i sin grundsubstans det uovervejede, lystbetonede og destruktive.

Det er feminisme tilsat en god portion fims. Det er en dyrkelse af æstetikken på bekostning af det naturlige. Mænd er mænd, og drenge er drenge. Det kan vi jo ikke gøre så meget ved. Bare de ikke overdriver det. Det er den type tankegang, der placerer enlige mænd i en udsat socialgruppe - på linje med ufaglærte og arbejdsløse.

Voldsomme drenge i skolen får en ADHD-diagnose, så deres naturlige drifter kan dæmpes med Ritalin. Fra 2000 til 2009 steg antallet af diagnosticerede ADHD-tilfælde med mere end tusind pct herhjemme. Fra godt 2.000 til 24.000.

ADHD-tilfældene er som regel det eksempel, der fremdrages, når medierne vil fortælle, at drengene har det svært i de kvindedominerede daginstitutioner og skoler. Men det er faktisk ikke kun kvinderne, der skal have skylden for den udvikling. Det er også en medicinalindustri, der elsker at tjene store penge til aktionærerne og en lægestand, der elsker at diagnosticere. Fremdriften i psykofarmaka er den samme på en lang række andre områder. Tænk bare på den lille, halve million danskere, der spiser lykkepiller. Det er feminimsen, der afkræver, at det utøjlelige får grimen på.

Snart skal alle cyklister vel også påtvinges en grime, når feminimsen får held til at overbevise os alle om det farlige og ryggesløse i cykling uden hjelm. Det handler jo ikke bare om din egen sikkerhed; dine valg påvirker jo også børnene, som du skal være forbillede for.

Feminimsen har allerede tvunget de sidste rygende lærere langt ud af syne. Før kunne de pleje deres misbrug i en skammekrog på parkeringspladsen, men det må de heller ikke mere. Det er ikke nok, at lærerne ikke ryger børnene ned i hovedet. Nu må børnene slet ikke kunne se, at lærerne ryger. For det er jo klart, at Lars Ole i 5. c straks stryger ned til tobakshandleren, hvis han ser den oldgamle husholdningslærer voldsuge livet ud af en Cecil på fem minutter. I to graders frost og med rystende, gule fingre. Den slags vil altid drive et barn ud i tobaksmisbrug.

En række kommuner har også lyttet til feminimsen og vil lave totalt rygeforbud for alle ansatte fra 2014. Dermed må en cyklende hjemmehjælper heller ikke ryge en smøg udendørs i en pause mellem to besøg hos cerutpulsende pensionister.

Feminimsen sætter sit aftryk i stort og småt.

Jeg kom til at tænke på en af tilfældene, som jeg også vil tilskrive feminimsen, da jeg sang min yngste datter i søvn. Hun er to-et-halvt, og når jeg spørger hende, hvad vi skal synge, siger hun ofte med begejstring i stemmen, "Rødt flag". Jeg har sunget arbejdersange for alle mine børn. Mest fordi det er sjovt, men også fordi det forhåbentlig skærper deres sproglige nysgerrighed. Det er da sjovt at høre en fem-årig synge: "Ved ofringen til mammons ære, har guldets konger aldrig haft, et andet mål end det at tære på proletarens arbejdskraft".

Netop "Rejs Jer Fordømte Her På Jorden" afsluttede førhen socialdemokraternes kongres. Så stod hele forsamlingen op under sidste vers med hinanden i hånden og hænderne oppe i hovedhøjde og så både en anelse akavede og lidt fjollede ud. Men det var en stærk fællesskabsfølelse at afsynge denne stemme fra fortiden. Sangen er en mildnet udgave af den gamle "Internationale", hvor man har sorteret de mest krigeriske kommunistvers ud, men den nævner stadig "rettens krater", hvor tordenen buldrer før det endelige udbrud. Sangen emmer af revolution.

Revolutionær tankegang og røde faner overlevede naturligvis ikke et møde med feminimsen. Så begge dele blev skrottet engang i 1990'erne. Den svulstige faneindmarch blev aflyst, og den traditionsrige afslutning blev erstattet af Halfdan Rasmussens og Benny Andersens "Kæden". Skønt jeg godt kan lide både Halfdan og Benny, var det lidt som hvis en dj erstattede "Highway to hell" med "Jeg er så glad for min cykel".

Men det går naturligvis ikke an, at vi synger om at "knuse tyvene, vi føder". Det kunne jo opfattes som en opfordring til vold. Og et udsagn som "vi puste vil til essens gløder og smede med en senet hånd" går absolut heller ikke. For hvordan er CO2-regnskabet mon for den smedje?

Energitung, CO2-belastende  industri er også på vej i skammekrogen. Nu er der ikke så meget tilbage, og mon ikke feminimsen havde fået lukket B&W før eller siden, hvis ikke asiaterne havde ordnet det for sytten år siden? De har lukket Risø, for vi skal  heller ikke længere forske i den farlige og uforudsigelige kernekraft, selvom det da er godt at hive Nobelprismodtageren Bohr op af mølposen, når vi skal imponere udenlandske turister.

Det kan godt være, at Danmarks 44 mest energitunge virksomheder omsætter for 90 mia. og beskæftiger knap 38.000 mennesker, men vi må jo ikke glemme miljøet. Kan de ikke bare lavet noget grønt i stedet? Noget med innovation. Så kan den energitunge produktion flytte østpå, hvor den sikkert får lov til at svine fire gange så meget, men til gengæld opfylder vi vores CO2-målsætninger hertillands. Både Martin og Helle bliver budt på fairtrade-kaffe hos Connie.

Det er egentlig underligt, at jagt, motorløb og boksning stadig er tilladt. Men mon ikke, der snart sker noget? Dyreetisk Råd ville jo gerne forbyde put and take-søer, så det går jo ikke, at folk render rundt og skyder dyr, der har både blød pels og søde øjne - bare for jægerens fornøjelse. Motorløb må kunne gennemføres med miljørigtige el-biler. Boksning? Det er meget underligt, at det stadig er tilladt. Vi må hellere lave en kampagne.