Min egen huskekage


Gorm Bulls ”Huskekager” er en samling modne sange fyldt med humor, melankoli og nærvær - i en produktion af usædvanlig høj standard.

Af journalist Thomas la Cour

Skinnet bedrog. Her gik jeg og troede, at jeg havde styr på de singer-songwriters, der er værd at beskæftige sig med i Dannevang – med undtagelse af de unge, upcoming navne, der naturligvis dukker op fra tid til anden. Jeg havde i hvert fald ikke troet, at en 45-årig, tidligere Grand Prix-deltager, der tilmed har skrevet en sang til det kvindelige håndboldlandshold, skulle begå en plade, der ville betyde noget for mig. En plade, der kunne bevæge mig. Når gutten tilmed er kendt for sin kække hovedbeklædning, en limegrøn (!) Gretsch guitar og lever af at lægge stemme til reklamefilm, kunne han umuligt høre hjemme i min pladesamling af forpinte genier.

Men jeg tog fejl.

Der er dybde og sårbarhed bag den afslappede, ukrukkede og selvironiske facade. Gorm Bull er ikke den overfladiske popdreng, som håndboldsang, Melodunte Grand Prix og grøn guitar ellers kunne signalere hos den fordomsfulde og selvbestaltede musikconnoisseur.

Rastløshed udsatte projektet i 14 år

Gorm Bull slås efter eget udsagn med en rastløshed, der gør det svært at fastholde fokus på det samme projekt i længere tid af gangen. Måske er det derfor, at ”Huskekager” har været mere end 14 år undervejs. Fordi der hele tiden har været noget andet, der var mere fristende end det sure arbejde med at udvælge og færdiggøre en stak sange fra skrivebordsskuffen. Måske er rastløsheden et dække over usikkerhed og en frygt for, om det hele nu er godt nok.

Det må man sige, at det er. Det er blevet til 12 sange fra egen hånd og et cover af Kaj Munks forårsbebuder, ”Den Blå Anemone”.

Lyrik med mange udtryk

Lyrikken er varieret og bærer præg af at have været længe undervejs. Det er ikke 12 sange, der er skrevet i løbet af nogle måneder til dette projekt; det er 12 sange, der for nogles vedkommende har levet et stille liv i skrivebordsskuffen i årevis, mens de har ventet på det sidste touch. Andre er blevet mere eller mindre færdige på tyve minutter.

Det er sange, der både kalder på smilet og tårerne. Både det særdeles vellykkede og afdæmpede cover af ”Den Blå Anemone” og den salmelignende ”Bare Græd” om tårernes helende kraft kan godt få øjnene til at svede. Sidstnævnte bliver pladens diamant i kraft af såvel Gorm Bulls 11-årige datters recitation som Palle Mikkelborgs mesterlige trompet og flygelhorn, der tilfører sangen en usigelig, sart skønhed.

Undervejs får vi billedet af et bud på tidens, danske mand, der har været gift, har fået børn og nu sidder alene tilbage i et parcelhus i provinsen. Hvor der er rabarber i haven, der burde koges til marmelade, og vasketøj, der burde tages ind og græs, der burde slås. Meget der burde gøres, men hvor behovet mest er at låse døren, sove længe, tage en ”koger” eller fundere på, hvem der egentlig gav datteren lov til at flytte hjemmefra. Det er svært ikke at tænke på Søren Kragh Jacobsen, når man lytter til Gorm Bulls lyrik, der er stedvis naiv i ordets bedste forstand og byder på billeder, de fleste (mænd) kan genkende.

Sublim produktion

Selve produktionen er i en klasse for sig. Der har været høje ambitioner fra Gorm Bull og medproducer Palle Hjorth, og det er et sublimt hold af musikere, der giver sangene liv. Peter Dombernowskys trommer og Henrik Poulsens bas giver sangene et vuggende og afslappende swing, mens Palle Hjorths tangentspil tilfører kant og identitet. Gæstesolisterne sætter prikken over i'et: Her kan i flæng nævnes Jacob Venndts mundharpe, der bringer Toots Theilemans-stemning til bl.a. "Blå tunneler", Jane Clarks smukke violin på ”Den Blå Anemone”, "russerkor" og Jon Anderskous cello på mørke "Prøjserne kommer", Storm Kleists trombone, der lyder som et en hel blæsersektion og naturligvis Palle Mikkelborgs flygelhorn på ”Bare Græd”.

Skinnet bedrog. Det skal være min huskekage. Lad der snart komme mere fra Gorm Bull – og lad der ikke gå 14 år igen, tak.

Gorm Bull: Huskekager. Kan købes på www.gormbull.dk og smuglyttes på Spotify. Læs mere på www.gormbull.dk.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Uge 45: Keminova Cowboys - Prinsessen af Jylland

En bevægende tur i den indre biograf

Uge 48: Mads Toghøj - Rødder